42 procent af de adspurgte lærervikarerne svarer i undersøgelsen, at de har oplevet chikane i forbindelse med deres arbejde. Næsten halvdelen af dem har været udsat for fysisk chikane. Lærervikarerne oplyser også, at de ofte skal udføre opgaver, som de ikke føler sig kvalificerede til. Ifølge eksperter kan det have alvorlige konsekvenser for både vikarernes trivsel og sundhed og for elevernes læring.

Af Christian Krejler Nobert, Pelle Andreas Reynberg og Kristian Rohde
“Jeg har mange oplevelser, hvor elever har kaldt mig urimeligt grimme navne – møgluder, klamme kælling, fede sæk mm. Er også blevet henholdsvis slået, sparket og bidt af børnene. Det er børn i alderen 6-12 år, jeg arbejder med.”
“Jeg bliver talt grimt til, får at vide, at jeg ikke kan eller ved en skid, at jeg ikke er en ægte lærer, at jeg skal lukke røven osv. Får langefinger, rullede øjne, række tunge, slag og spark.”
“Elever fandt mine sociale medier, adresse, info om mine forældre og kæreste og delte det med resten af klassen i en af timerne. Jeg klagede til rektoren om hændelsen.”
Dette er blot nogle af de eksempler, der stammer fra en ny undersøgelse, som har til formål at afdække arbejdsforholdene for lærervikarer. Ud af undersøgelsens 226 respondenter svarede 42 procent, at de har oplevet chikane som lærervikar. Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse i VIA, er det ikke et resultat, man skal tage let på.
“Det er en høj andel, og også uacceptabelt høj. Det er nogle oplevelser, de pågældende vikarer har, som går langt over deres grænser. Når det er oppe på det niveau, er det ikke noget, man bare kan sparke til hjørne ved for eksempel at sige, at de er lidt ømskindede. Det er en pæn andel. Det er foruroligende.”

Sådan udførte vi undersøgelsen
Klik for at åbne
Vi har lavet to undersøgelser til formålet. Den ene blev sendt ud til databasen hos vikarportalen Vikarland.dk, mens den anden blev distribueret til studerende fra forskellige videregående uddannelser. Vikarland.dk sendte undersøgelsen ud via e-mail til de lærervikarer, der er registreret i deres database. Ud fra resultaterne herfra kan vi se, at besvarelserne primært kommer fra nuværende lærervikarer.
Det andet spørgeskema har vi distribueret til studerende via QR-koder på opslagstavler og gennem e-mailsystemer på uddannelsesinstitutionerne. Selvom QR-koderne hovedsageligt blev hængt op i Aarhus, viser tallene et bredt geografisk spænd blandt lærervikarer, der har oplevet chikane. Ud fra resultaterne blandt studerende kan vi se, at besvarelserne primært kommer fra tidligere lærervikarer.
Undersøgelsen sendt ud via vikarportalen fik 123 besvarelser, hvoraf 51 svarede ja til, at de har oplevet chikane som lærervikar. Det svarer til 41 procent. I undersøgelsen til studerende deltog 103 personer, og her svarede 45 ja til, at de har oplevet chikane som lærervikar. Det svarer til 44 procent.
Vi valgte efterfølgende at kombinere de to undersøgelser, da de er identiske bortset fra to spørgsmål om, hvorvidt respondentens køn var årsag til chikanen. Disse spørgsmål var udeladt i spørgeskemaet til vikarportalen. Når vi kombinerer undersøgelserne, ender vi med 226 respondenter i alt. Heraf har 96 svaret ja til, at de har oplevet chikane som lærervikar, hvilket svarer til 42 procent.
Det har vi fundet ud af
Undersøgelsen fokuserer på arbejdsforholdene blandt lærervikarer, herunder chikane og arbejdsopgaver på arbejdspladsen. Den undersøger også, hvilke typer chikane lærervikarerne har oplevet. De otte kategorier er:
- Verbal chikane
- Fysisk chikane
- Psykisk chikane
- Seksuel chikane
- Digital chikane
- Arbejdsmæssig chikane
- Diskriminerende chikane
- Andet
- Ved ikke
I undersøgelsen har 80 procent af lærervikarerne oplevet verbal chikane, som vi i undersøgelsen har defineret som nedsættende kommentarer, trusler og rygter, mens 48 procent har oplevet fysisk chikane, defineret i undersøgelsen som vold, uønsket kontakt og ødelæggelse af ejendele.
“Chikane er alligevel så markant, at hvis man svarer ja til det, så har det alligevel så kraftig en betydning, at det er noget, der er problematisk på en eller anden måde. Det er lidt skræmmende, synes jeg,” fortæller Bo Birk Nielsen, der er psykolog og lektor ved læreruddannelsen på UCL samt ekspert i børn og unges skoleliv med særlig fokus på trivsel.
“Flere elever har vist mig pornografisk materiale på deres mobiler,
hvor jeg ufrivilligt og ikke har ønsket at se det.” – Anonym
Undersøgelsen viser også, at 21 procent har oplevet seksuel chikane i deres arbejde som lærervikar. I undersøgelsen har vi defineret dette som uønskede berøringer, seksuelle forslag og deling af eksplicit materiale. Resultaterne kommer bag på Bo Birk Nielsen.
“Seksuel chikane udgør alligevel en femtedel. Det synes jeg virker markant. Jeg er med på, at det også omfatter at få vist billeder og lignende, men det er stadig et ret stort omfang. Man skulle næsten tro, at det var omvendt med de seks procent, der oplever digital chikane.”
Fra den del af undersøgelsen med primært nuværende lærervikarer svarer 52 procent, at de har oplevet chikane inden for det sidste halve år, og en femtedel svarer, at de har oplevet chikane inden for den seneste uge.
“Får dagligt at vide: fuck dig og luk røven. Flere gange om ugen: fede
so og klamme luder. 2-3 gange om måneden bliver jeg sparket, slået,
skubbet eller får ødelagt ting.” – Anonym
Respondenterne bliver i undersøgelsen spurgt, om de har efterspurgt støtte fra deres arbejdsgivere, når de har været udsat for chikane. Her svarer 54 procent ja, og ud af dem oplevede 65 procent at modtage enten lidt eller meget støtte fra arbejdsgiveren.
Støtten, de beskriver at modtage, omfattede for eksempel sparring med kollegaer, tips og tricks, at lærere bragte det op i de enkelte klasser eller med de enkelte børn, ekstra hjælp i undervisningen samt tilbud om psykologhjælp.
Af dem, som ikke efterspurgte støtte, lyder forklaringerne blandt andet, at arbejdet alligevel bare var midlertidigt, at det var pinligt, og at chikanen i nogle tilfælde kom fra arbejdsgiveren selv.
“Jeg stod tit alene med tingene, så fik ondt
i maven af at gå på arbejde.” – Anonym
Et dårligt arbejdsmiljø kan have alvorlige konsekvenser for medarbejderne
Ifølge NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan det have langvarige konsekvenser for den ansatte, hvis vedkommende gentagne gange oplever chikane på arbejdet. Der er blandt andet en tydelig sammenhæng mellem både vold, trusler og mobning på arbejdspladsen samt langvarigt sygefravær. Derudover skriver NFA sådan her på deres hjemmeside om seksuel chikane på jobbet:
“Har man været udsat for seksuel chikane på jobbet, kan der være øget risiko for, at man efterfølgende får flere symptomer på depression, og at man udvikler en klinisk depressiv lidelse”
NFA’s undersøgelser har også vist, at medarbejdere, der har været udsat for mobning eller har oplevet vold og trusler på arbejdet, har en højere risiko for selvmordsforsøg eller fuldbyrdet selvmord.
“Jeg er blevet truet med en køkkenkniv af en 9-årig dreng, da jeg
arbejdede i SFO. Han havde først løbet efter de andre børn med
den, og da jeg så gik efter ham, så stak han ud efter mig.” – Anonym
Lærervikarerne kæmper på flere fronter
Lærervikar er et job, som du kan få umiddelbart efter gymnasiet. Det betyder, at man ikke behøver nogen særlig uddannelse, når man midlertidigt overtager undervisningen fra en lærer. Men er man så overhovedet kvalificeret til at varetage rollen som underviser?
Vi spørger i undersøgelsen respondenterne, om de som lærervikar har oplevet at skulle udføre opgaver, som de ikke har følt sig kvalificeret til. Her svarer 71 procent, at det har de.

På trods af, at man kan tænke, at det er et højt tal, mener Andreas Rasch-Christensen, at der er en forklaring.
“Jeg tænker, at det er højt, men det er også lidt forskelligt, fordi som udgangspunkt vil du formodentlig opleve at stå i opgaver, som du ikke føler, der er klædt på til at håndtere, fordi det faktisk kræver uddannelse at være lærer eller pædagog i skolen. Det er noget, man bliver uddannet til.”
Dog ser Andreas Rasch-Christensen en risiko, når man kigger på hvilke opgaver, det drejer sig om.

“Det er selvfølgelig foruroligende, at man bliver sat til nogle opgaver, som man helt indlysende nok kræver nogle ganske særlige kvalifikationer i forhold til. For eksempel det at være støttepædagog overfor elever med særlige udfordringer. Det er jo en specialpædagogisk opgave. Det er ret risikofyldt at sætte vikarer til det.”
Det er ifølge ham skolerne og deres respektive ledelser, som er ansvarlige for, at vikaren bliver klædt ordentligt på til opgaven, og at der er støtte at hente.
“Og netop fordi det ikke er så overraskende, at man som vikar render ind i situationen, og man ikke føler sig klædt på til at håndtere, så betyder det jo netop, at man som skole og som ledelse skal støtte op om dem. Fordi man nærmest ved på forhånd, at her vil der opstå situationer, som kræver ekstra hjælp og støtte.”
Netop hvor meget lærervikarerne klædes på, varierer meget fra skole til skole. I undersøgelsen har 30 procent svaret, at skolerne har forberedt dem godt eller meget godt til opgaverne, mens 29 procent svarer, at skolerne har forberedt dem dårligt eller meget dårligt. Derudover har 39 procent svaret “middel” til spørgsmålet.
Respondenterne har haft mulighed for at beskrive, hvad der gjorde dem godt eller dårligt forberedt til opgaverne. Ud af svarene går flere ting igen.
Hvad var godt? | Hvad var dårligt? |
Føl-ordning, hvor lærervikar oplæres og er med til undervisning i klasser. | Manglende oplæring og introduktion. |
Kollegial støtte og vejledning samt et nummer, man kunne ringe til, hvis nødvendigt. | Manglende information om klasse og elever. |
Information om klasser og elever med specielle behov. | Manglende støtte og vejledning til at håndtere udadreagerende børn. |
Klare undervisningsplaner. | Manglende materialer og tid til forberedelse. |
Og det er ikke kun lærervikarerne, som kan lide under konsekvenserne af chikane, manglende kompetencer og utilstrækkelig opbakning fra skolernes side. Det er nemlig alle elementer, som kan være med til at skabe uro i klasserne, hvilket Bo Birk Nielsen fortæller kan have indflydelse på elevernes læring.
“Det er jo brud med alle de ting, vi normalvis forbinder med kvalitet i undervisningen. Alle de ting, vi kender fra god kvalitet i undervisningen, vil lide last under de ting her.”
Når lærervikarer både oplever chikane og befinder sig i en arbejdssituation, hvor de i forvejen føler sig inkompetente til opgaven, kan det ifølge en undersøgelse fra NFA om arbejdsmiljø og helbred få store konsekvenser for dem.
“Det kan eksempelvis være, at man udsættes for vold, samtidig med man oplever høje følelsesmæssige krav. Når flere faktorer i det psykiske arbejdsmiljø kombineres og påvirker en person på samme tid, kan det have en forstærkende effekt, som resulterer i depression og sygefravær. Så når det kommer til faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, kan to plus to blive lig med fem,” siger seniorforsker ved NFA Thomas Clausen, som har stået i spidsen for studiet.
“En elev begyndte at smide med stolene i klasseværelset så han var
til fare for de andre elever… Hvordan løser du det alene som vikar
når du ikke engang kan navnene på børnene?” – Anonym
Hvem passer på vikarerne?
Ifølge arbejdsmiljøloven (§ 15) skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Skoleledelsen fungerer i praksis som arbejdsgiverens forlængede arm. Ifølge Bo Birk Nielsen er det skoleledelsen, der skal sikre, at en skole og et skolemiljø fungerer, som det skal.
“Uanset om man er vikar eller fastansat lærer, så skal man jo ikke være udsat for den her form for risici på sit arbejde. Det peger selvfølgelig tilbage på skoleledelsen, der skal tage ansvar på de her områder.”
Næstformand for Skolelederforeningen, Kristian Dissing Olesen, er enig i, at ansvaret i sidste ende ligger hos den enkelte skoleleder, når det kommer til at sikre trivsel og håndtere udfordringer i skolens hverdag. Samtidig efterlyser han mere klare og ensartede retningslinjer, som alle skoler i landet skal forholde sig til.
“Rent juridisk har vi som overordnet fagforening ikke noget ansvar for den enkelte skole, men derimod er det selvfølgelig den enkelte eller lokale skoleleder, der har ansvar for at overholde gældende retningslinjer og lovgivning. Da jeg var ansat som skoleleder, havde vi et administrativt system, hvor man sammen med vores arbejdsmarkedsrepræsentant registrerede den slags oplevelser. Det var formidlet ud til alt personale, jævnført de retningslinjer, som gjaldt i kommunen.”
Skolelederforeningen er en fagforening for ledere i skolen, både øverste skoleledere og øvrige ledere, såsom afdelingsledere og souschefer. Foreningen organiserer langt størstedelen af skolelederne i Danmark og er repræsenteret i 94 af landets kommuner. Udover de 94 kommuner findes der fem landsdækkende klubber for særlige ledergrupper.
“Vi mødes jævnligt med de forskellige formænd rundt omkring i landet, og taler om hvordan de oplever det derude og hvilke problematikker de har kendskab til. Problematikken med lærervikarer er da helt sikkert noget vi vil drøfte med dem, og se på om vi som forening kan gøre noget ved dette,” fortæller Kristian Dissing Olesen
Thomas Andreasen er hovedbestyrelsesmedlem og formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforening organiserer 81.000 medlemmer, både lærere og lærervikarer. Han kan godt nikke genkendende til den problematik, som undersøgelsen understøtter. Ifølge ham handler det om, at skolerne er for pressede.
“Der er nogle elever, der ikke får den hjælp, de skal have, og der er nogle klasser, der er blevet for store. Det er helt klart et problem, og det er så stort, at vi stadig har et arbejde at gøre. I forhold til problematikken med lærervikarer synes vi, at vi har gjort meget, men vi er ikke kommet derhen, hvor vi gerne vil være.”
Ifølge undersøgelsen svarer 64 procent, at de har oplevet at skulle være støttepædagog uden at have de rette kompetencer til det. Thomas Andreasen mener, at alt arbejde ideelt set bør udføres af uddannede lærere, og at alle lærervikarer også bør være fastansat.
“I dag er det en nødløsning, når man bruger ikke-uddannede lærervikarer til forskellige opgaver, om det så er som støttepædagog eller vikar for en fjerdeklasse i matematik. Det er superdejligt, at der er nogle til at varetage de opgaver, men det ville jo være ideelt, hvis dem, der arbejder på skolerne, også har en læreruddannelse.”
Ifølge Thomas Andreasen, står Danmarks Lærerforening selv med en del af ansvaret. Men han mener, at der skal investeres mere i den danske folkeskole, og at man bør stille større krav om, at lærervikarer bliver oplært ordentligt.
“Vi skal støtte lærervikarerne bedst muligt og sikre, at skolerne har et blik for, at man ikke får de sværeste opgaver. Det kan vi bakke op om i de anledninger, vi har, og det gør vi også.”
Ifølge Andreas Rasch-Christensen er der ingen nemme løsninger på problemet, og der vil altid være både fordele og ulemper, når man griber ind i sådan et problem. En mere ensartet registrering ude på skolerne ville dog være et godt sted at starte.
“Der mangler en mere ensformig måde at registrere hændelserne på. Nogle skoler registrerer alt, nogle mindre. Det ville gøre det lettere at vurdere, hvor stort problemet er, og hvor man skal sætte ind. Lige nu er det svært at sammenligne data på tværs af skoler, så billedet af problemets omfang er meget forskelligt fra sted til sted. En ulempe ved at registrere alt er, at man skaber en kultur, hvor alt er et problem. Man skal derfor huske på, at der er ingen nemme greb om det her.”

Også Bo Birk Nielsen stemmer i, når det gælder behovet for mere systematisk registrering ude på skolerne. Han understreger, at en mere ensartet indsamling af data vil give de enkelte kommuner et langt bedre udgangspunkt for at lægge målrettede strategier og kunne løse problemet.
“Jeg er sikker på, at skolelederne ville slå kolbøtter over at skulle rapportere mere, end de i allerede gør, men i sidste ende vil det gavne mere og gøre indsatsen mere fokuseret.”
Grå skyer over lærerfaget
Problemerne med chikane af lærervikarer peger på et større problem, som folkeskolen også oplever lige nu: nemlig mangel på lærere.
Ifølge et analysenotat fra Danmarks Lærerforening, som er baseret på tal fra Kommunernes og Regionernes Lønkontor, er antallet af lærervikartimer steget fra, hvad svarer til 1.174 fuldtids lærerstillinger i skoleåret 13/14 til 1.814 i 23/24. Det er en stigning på 54,5 procent.
Desuden viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2022, at 47 procent af lærervikarer blev afskrækket fra at læse til lærer på baggrund af deres job som lærervikar.
Det billede af nuværende og fremtidig lærermangel i folkeskolen kan Andreas Rasch-Christensen genkende, og han er enig i, at de dårlige oplevelser blandt lærervikarer har en indflydelse på manglen.
“Det tror jeg ikke har en positiv effekt. Vi har tit talt om i en situation med lærermangel, at vi faktisk gerne ville mere systematisk bruge den mængde af vikarer, som er i folkeskolen, i forhold til at sige, kunne det være en måde at få flere til at læse til lærer på? Der ligger en potentiel gruppe, man kan tage fat i. Hvis de har nogle dårlige oplevelser, så er det nok ikke den uddannelsesvej, de vil. Så det er jo kontraproduktivt i forhold til nogle af de potentialer, der ellers kunne være.”
“En elev stak mig i ballen med en blyant.” – Anonym
Tal fra vores undersøgelse viser også, at 51 procent af respondenterne enten er stoppet eller overvejer at stoppe som lærervikar, fordi de har oplevet chikane i forbindelse med deres arbejde.
Bo Birk Nielsen ser også det langsigtede problem for lærerbestanden, som Andreas Rasch-Christensen identificerer.
“Skolerne skal jo nok blive ved med at rekruttere vikarer, for der er nok unge, der gerne vil tjene nogle penge. Men noget af det her kan jo pege ind i en risiko for rekrutteringsproblemer. Man ser jo også tal på, hvor mange lærere der forlader folkeskolen efter ganske få år. Det er lidt for stort et tal. Der er for mange, der hurtigt forlader folkeskolen. Det er ikke kun for vikarer, at der er noget problematisk.”
Tallene, Bo Birk Nielsen refererer til, stammer fra en rapport udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på Danmarks Statistiks registre. Rapporten viser, at næsten hver femte nyuddannede folkeskolelærer, der begyndte i skoleåret 2017/18, forlod folkeskolen efter tre år. Det tal stiger til næsten hver fjerde efter fem år.
Thomas Andreasen er enig i, at man går glip af en stor gruppe af potentielle skolelærere ved at afskrække dem fra faget.
“Ja, det er jo ret bekymrende. Nu og i årene fremover, peger alle prognoser på, at vi kommer til at mangle uddannede lærere i folkeskolen. Og dermed kunne man håbe på, at det at være vikar gjorde, at man fik appetit på det og lyst til at læse til lærer og tænke, at det kunne være fedt at blive uddannet og få et rigtigt job som lærer. Men hvis man får en dårlig oplevelse som vikar og ikke bliver oplært, chikaneret af eleverne, og andre ting, der er dårlige, så virker det jo stik modsat.”
“Meget af chikanen var baseret på mit udseende – det
var ofte mit asiatiske ophav og øgenavne.” – Anonym
Ingen overraskelse på Christiansborg
På Christiansborg vækker tallene ikke stor forundring. Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring understreger, at der allerede er sat politisk handling i gang for at tage hånd om udfordringerne.
”Tallene overrasker mig desværre ikke. Vi har strammet op på det, der hedder ordensbekendtgørelsen, så det bliver tydeligere for skoleledelserne, hvad de kan gøre i forhold til tiltag og sanktioner. Det er nogle ret betydelige stramninger, som vi ikke er færdige med at kigge på.”
Ordensbekendtgørelsen er den nationale ramme, der fastlægger skolernes ansvar for at sikre et trygt og velfungerende undervisningsmiljø. Den giver skoleledelsen beføjelse til at fastsætte ordensregler og til at reagere, når elever ikke overholder dem. Formålet er at sikre et trygt og respektfuldt undervisningsmiljø for både elever og ansatte.
Ifølge Sara Emil Baaring ser de politiske partier ret forskelligt på området. Venstrefløjen fokuserer meget på forebyggelse, og højrefløjen ønsker flere stramninger. Socialdemokratiet lægger sig midt imellem dem. Hvis man spørger Sara Emil Baaring, bør vi kigge mod Norge, hvor de har en lidt anden tilgang til problemet.
”Vi er meget inspireret af Norge, hvor de registrerer mere, end vi gør. I Danmark registrerer vi meget forskelligt fra skole til skole, og vi har brug for en mere fælles tilgang til det at registrere. Ellers kender vi ikke omfanget af problemet og kan ikke lave de rette tiltag. Det kan godt være, at det bliver mere træls at skulle lave mere registrering, men det skulle gerne dæmme op for noget mere tid, som lige nu bliver brugt på en masse andre ting.”
Fra skoleåret 2025/2026 indføres en ny struktur i folkeskolen kaldet timebanken. Timebanken er en fleksibel ressourcepulje, som skolerne kan anvende til at styrke undervisningen og elevernes trivsel. Sara Emil Baaring forklarer, at skolerne med timebanken får mulighed for at rykke penge rundt mellem klasserne, så de kan sætte ind i de klasser, hvor der er større problemer.
Sara Emil Baaring understreger, at Socialdemokratiet bærer en lige så stor del af ansvaret, som de andre partier i forligskredsen.
”Man har jo brug for et flertal. Vi kan jo ikke gennemføre alt selv. Vi har lige så meget at skulle have sagt som de andre. Det er ikke størrelsen, det kommer an på.”
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at stille op til interview. I et skriftligt svar oplyser ministeriet følgende:
“Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven i medfør af bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (ordensbekendtgørelsen). Børne- og Undervisningsministeren har netop revideret ordensbekendtgørelsen, som trådte i kraft 1. januar 2025. Der er f.eks. givet øget fleksibilitet til, at skoleledere kan hjemsende elever. Ændringerne skal sørge for, at skolerne har den rigtige værktøjskasse til at håndtere elevers uhensigtsmæssige adfærd.”